Løb er en fantastisk motionsform. Du kan løbe lige hvor og hvornår, det passer dig. Ligeledes er det en motionsform, hvor alle kan være med – uanset niveau og erfaring. Nogle mennesker behøver ikke andet end et par løbesko for at komme afsted ud på løbeturen, hvorimod andre kræver lidt mere motivation for at komme afsted. Derfor har vi samlet 5 tips, der gør det endnu sjovere at løbe en tur.

Styrk din krop – lav øvelser undervejs

At løbe en tur kan for mange mennesker virke en smule ensformigt og kedeligt. Det er den samme bevægelse, der udføres gennem hele løbeturen. Et sjovt alternativ til dig, der finder løbeturen en smule for ensformig, er derfor at inkorporere øvelser undervejs. Tag nogle pauser på løbeturen, hvor du holder dig i gang ved at udforme diverse øvelser. Det kan være alt lige fra englehop til squats. Det er kun kreativiteten, der sætter grænser.

Gør løbeturen til en konkurrence

De fleste løbere finder det meget motiverende at være med i et løb. Én af de faktorer, der gør det interessant og motiverende at deltage i et løb er, fordi løb indeholder et konkurrenceelement.

Hvorfor ikke gøre alle løbeture til en konkurrence? Ved brug af app’en Endomondo eller lignende servicer kan du med det rette mobiltilbehør tage din telefon med på løbeturen og derved måle, hvor hurtigt du løber en given distance. Du kan ydermere dele resultatet med dine venner og familie – eller andre løbeentusiaster.

Hør din yndlingsmusik undervejs

Musik gør de fleste mennesker glade, så hvorfor ikke tage musikken med på løbeturen. Udform en løbe-playliste, der matcher dine musikpræferencer, og tag din telefon med på løbeturen. I stedet for at have telefonen i lommen, hvor den rutsjer rundt, kan du investere i et løbearmbånd, der kan vikles omkring den øverste del af armen. Du finder mobiltilbehør til løbeturen såsom armbånd og høretelefoner her.

Intervalløb giver god energi

En af de sjoveste og mest effektive måder at forbedre din kondition på er ved at træne intervalløb. Du kan sammensætte dit eget program, eller du kan søge online, hvor du finder et væld af interessante og sjove intervalprogrammer.

Træn med en ven

Hvis du i forvejen har en travl hverdag, hvor det kan være svært at få tid til at se dine venner, kan det være en god ide at træne med en eller flere af dine venner. Ved at gøre løbeturen social har du en større motivation for at komme afsted. Det er nemlig ikke kun dig selv, du svigter, hvis du ikke kommer afsted ud at løbe.

Hvis du ikke har en ven eller veninde, der holder af at løbe, kan du i stedet melde dig ind i en løbeklub.

Author

LFA

There are currently no comments.