Kolding ejer et stort antal spændende løberuter med en masse variation. Forskelligheden af ruterne gør, at de alle har deres egne styrker. Her er der lavet en liste, hvilket kan give dig et indblik, i hvordan de forskellige parkers løbeture skiller sig ud.

Kolding Å

Det aflange naturareal er omgivet af små landeveje og stier, som er perfekte til at løbe på. På løbeturen vil man opdage, at de naturlige stier snoer sig langs åen. Det er ret almindeligt at se en masse folk der fisker ved åen. Åen ligger omringet af store græsplæner og træer, hvilket giver ruten en afslappet og rolig stemning. Det er en god tur at løbe, hvis du trænger til at afstresse eller komme lidt væk fra byen.

 

Marielundskoven

Skoven er meget nærtliggende til indre Kolding, og bliver derfor brugt af mange løbere. Skoven har også et stort net af forskellige stier, du kan tage, hvilket betyder at du kan få en ny oplevelse hver gang du løber i skoven. Der er blevet placeret kortborde spredt over hele skoven, der kan give dig et overblik over skoven og oplysninger om naturen, hvis du er interesseret. En af Marielundskovens bedste egenskaber er den smukke natur, man er omringet af, når man befinder sig i skoven.

 

Troldhedestien

I 1968 kørte det sidste tog på Troldhedebanen, som var Danmarks længste privatbane, og blev derefter lavet om til en sti, som krydser noget af den flotteste natur i Danmark. Stien er en lige strækning på 10 kilometer, som er oplagt at tage en løbetur på. Hver kilometer er afmærket med pæle igennem hele ruten, så man kan holde styr på hvor langt man er kommet. Undervejs på ruten vil du kunne finde syv forskellige fitnessinstallationer, som du kan udnytte, hvis du er i humøret til det. Hvis man har brug for noget frisk luft i lungerne, kan denne rute klart hjælpe.

 

Legeparken

Det er specielt et godt sted at tage hen, hvis du har børn pga. den store legeplads, som er fyldt med børnevenlige aktiviteter. Ved legepladsen er der også mulighed for at grille og spise mad, hvis man har lyst til det. Parkens mere løbevenlige stier kan blive fundet uden om legepladsen og i den anden ende af parken. Selvom de fleste kommer der for legepladsen, kan man også sagtens tage en løbetur.

 

Slotssø

Næsten hele vejen rundt om søen følger en sti, ved navn Kærlighedsstien, vandkanten. Stien er selvfølgelig en genial rute for en løber. I den ene ende af stien bliver man forkælet med udsigten til Koldinghus, som er et gammelt kongeslot, som står tæt op af søen. Stien fortsætter forbi slottet og hen til Slotssøbadet, som er en svømmehal med udsigt til søen. Hvis man følger Kærlighedsstien, bliver man garanteret med en spændende og kulturel oplevelse.

Alle løbeture, lige meget hvor du løber dem, bruger en masse energi. Derfor er det vigtigt at få noget mad i maven og hvile dig for at få mest ud af din træning. Den nemmeste måde er nok at købe noget mad ude, f.eks. ved at søge på ”takeaway Kolding” på Google og derefter gå hjem og slappe af.

Author

LFA

There are currently no comments.